Sprogets blinde vinkler

Skal du lære at kende vin, er det første du lærer et sprog, hvormed du kan beskrive vinen. Et begrebsapparat, som ikke alene gør det muligt at formulere dig præcist om fænomenet vin, men som også åbner op for en ny måde at opleve, at forstå vin. Med sproget åbner du op for vinens nuancer; du lærer at bruge ord som lakrids, bær og acetone, og når smagen pludselig er helt ny – falder uden for det sprog, du har udviklet – kan du adskille den og sige: “Det er interessant, vinen her er anderledes”.
Sproget sætter rammerne for, hvad der kan diskuteres, opleves, hvad der gemmes og undertrykkes. Men hvad er det så for nogle ord, som har formet journalistikken på nettet indtil nu? Klik. Stats. Visninger. Og så ellers dem vi kender fra dengang, at avisen var af papir. Okay, jeg er lidt firkantet nu, men Robert Kaiser fra Washington Post efterspurgte allerede i 1992 et computerprodukt, og alligevel laver vi i høj grad journalistik til de digitale medier, som var computeren blot en avis, man også kunne læse i mørke og telefonen noget som sad fast i væggen.
Stop.

Interaktivitet og deltagelse

De digitale medier har hver især deres egne logikker, og dem må vi lære at forstå, hvis vi skal udnytte de nye teknologiers enorme potentiale for at fortælle historier. Vi har brug for et nyt begrebsapparat. To ord vi kan starte med: Interaktivitet og deltagelse.
“Interaktivitet” fordi de digitale medier – og læg mærke til, at jeg ikke blot skriver internettet – i deres essens er interaktive. De genskabes i de valg, vi tager, når vi bruger dem, vi skaber os selv gennem vores valg; de lægger nye lag på virkeligheden, så der opstår hybridrum; de lader os opdage vores egen historie i en simuleret verden; de giver os mulighed for i fællesskab at skabe fortællinger. “Deltagelse” fordi “the people formely known as the audience” har været her længe, de vil dele deres historier og vi lader dem i stigende grad gøre det. Vi bevæger os mod en mere gensidig og samarbejdspræget journalistik, men afspejles det i vores sprog, i vores faglige identitet?
Det lyder langhåret, fordi det er det. Hvornår fik vi sidst et helt nyt medie, en ny kunstform? Edward James Muggeridge lavede med studiet “The Horse in Motion” den første film i 1878. Den første lyd i radioen blev broadcastet juleaften 1906. Gutenbergs trykpresse er over 500 år gammel. Vi lever i en meget spændende tid, men bruger vi de rigtige ord?

Leave a Comment